Dagligdagen

Her kan du læse mere om, hvordan hverdagen er på Sørvad Plejecenter.

Din bolig er dit hjem. Du bestemmer selv, hvordan din hverdag skal forme sig.

Sammen med personalet kan du planlægge, hvor du ønsker at indtage dine måltider, hvilke aktiviteter, du ønsker at deltage i. Og hvor meget hjælp til personlig pleje, du måtte have behov for.

Som udgangspunkt er der faste tidspunkter for de 3 hovedmåltider. Det er for at skabe en naturlig struktur og hyggeligt samvær med dine medbeboere. Men du bestemmer selv, hvilke individuelle hensyn der skal tages. Udgangspunktet er dine ønsker og dit ernæringsbehov. Personalet er i tæt kontakt med køkkenet, hvis du har brug for en særlig kost.

Vi tænker rehabilitering ind i hverdagen. Derfor vil du blive inddraget i forskellige  funktioner som rengøring og vask af tøj og andre daglige sysler, i det omfang du kan.

Hverdagens aktiviteter

På Sørvad Plejecenter er der fokus på hverdagslivet. Vi hjælper hinanden med de daglige gøremål. Vi hygger os med en kop kaffe og går en tur. Vi synger en sang, spiller et spil, eller hvad vi nu har lyst til. Vi forsøger at lave aktiviteter, som passer til dig.

Når vejret tillader det:

  • går vi små ture
  • cykler en tur på vores 2-personers cykel
  • går ud i vores sansehave
  • eller bare nyder det på vores terrasse/have
  • spontane busture ud i det blå

Beboerne hjælper 2 gange ugentlig køkkenpersonalet med at bage og forberede middagsmaden.

 

 

Kontaktinfo

Sørvad Plejecenter
Langgade 16
7550 Sørvad

Tlf.: 96285550

Lizette Skov Kvium
Centerleder
Tlf.: 96285550
Send e-mail

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail