Pleje- og livstestamente

På plejecentrene er plejeplaner og plejetestamenter en integreret del af vores indsats.

Det kan der stå i plejetestamentet

I plejetestamentet kan der fx stå, at du har nogle faste spisetider, som du gerne vil bevare på trods af din demenssygdom, mad du kan lide/ikke lide, eller at du gerne vil gå i noget bestemt tøj. Det kan også handle om den personlige pleje, hvis du fx ønsker fortsat at bruge make-up.

Plejetestamentet handler, i modsætning til det almindelige testamente, ikke om økonomi og jura.

Et plejetestamente behøver ikke være skrevet på en bestemt måde. Det behøver ikke at være skriftligt, du kan f.eks. vælge at indtale det på bånd eller video/dvd.

Du kan få mere information om plejetestamenter på Alzheimerforeningens side.

Indhold hentet fra borger.dk