Her er lidt om vores dejlige
center
Den unikke placering ved bredden af Fuglsang Sø, giver beboer og
personale rig mulighed for, at følge med i naturen og årstidens
skifte.
En række velfærdsteknologiske løsninger vil lette hverdagen for
beboerne og personalet og give bedre livskvalitet.
De værdier, vi arbejder ud fra, er:
- At du har indflydelse på eget liv
- Respekt for, at ikke alle har de samme behov
- Medmenneskeligheden i fokus
- Gode oplevelser hver dag
- Værdighed i livets efterår
Marte Meo
Fuglsangsø Centret er certificeret som Marte Meo
plejecenter.
Med beboeren i centrum, bruger vi Marte Meo metoden til udvikling
af personalet, så de kan blive bedre til at tilgodese den enkelte
beboers behov og dermed gøre hverdagen mere tryg, overskuelig og
genkendelig.
Mere information om Marte
Meo
Om centret
Centret har i alt 90 plejeboliger. Heraf er de 11
midlertidige pladser og 1 midlertidig plads til palliation, samt 16
ældreboliger og 10 daghjemspladser.
I blok A er der 4 etager.
1. og 2. sal er skærmede enheder for mennesker med demens.
Der er 4 midlertidige skærmede boliger på A.1.
På 2. sal er der 8 boliger, som er skærmet for ældre med
demens. De sidste 8 boliger er til udviklingshæmmede med
demens.
3. sal har 4 almindelige plejeboliger og 8 midlertidige
stuer.
På 4. sal er der 16 ældreboliger, som man skal visiteres til.
I blok B er der 3 etager med hver 16 boliger. De er alle
almindelige plejeboliger.
I stuen er der et aktivitetscenter med daghjem.
Få nyheder fra Fuglsangsø Plejecenter
Har du lyst til at følge med i, hvad der sker hos os, så kan du
få en mail, når der er nyheder.
Tilmeld dig nyheder på
Fuglsangsø Plejecenter.