Gruppeleder Lene bød velkommen og takkede for det store
fremmøde.
Det var det dejligste sommer vejr, da vi traditionen tro mødtes
til en meget hyggelig familieaften. Der blev serveret lækker
grillmad, samt is med danske jordbær.
Lene berettede om sommerens mange aktiviteter, som foregår
udendørs i det dejlige varme vejr.
Vi spiser de fleste måltider, i vores nye dejlige grønne oase af
have. Mange af beboerne sætter stor pris på at gå små ture i haven
eller bare at sidde og nyde de smukke blomster ved det nye
lysthus.
Cykelture
Hver tirsdag kommer skubbeholdet og tilbyder gåture og Bjarne
kommer hver torsdag og tilbyder cykelture.
Hver onsdag holder dame og herreklubben frokost på skift hos
hinanden.
Dans
Dans i cafeen er blevet en fast tilbagevendende begivenhed, den
sidste fredag i hver måned, hvor beboerne er glade for at danse og
hygge sig med hinanden.
Vi gør meget, for at høre om beboernes oplevelser og meninger og
holder derfor hver torsdag beboermøde med brunch.
Fødselsdag
Den 1. maj fik vi fejret Lind Plejecenters 5 års fødselsdag med
Dagmar tærter og andet godt.
Havefesten den 6. juni var også en glad begivenhed, med pølsevogn,
fadølsanlæg og palmehaveorkesteret der skabte den helt rette
stemning for beboere, familier og naboer.
Sankt Hans
Sankt Hans aften byder altid på en hyggelig aften med bål, båltale
og grillpølser for beboere og familien.
Udflugt
Vi glæder os til årets udflugt, som denne gang går til Givskud
dyrepark.
Sommerferie
Vi har snart sommerferie og vi er meget heldige, at det er vores
faste afløsere som hjælper os i ferien.
Venlig hilsen
Lene Borup
Gundi informerer:
Huslæge
Vi arbejder på tiden med at knytte en fast læge til huset, det
bliver Ida Veng-Christensen, som er medindehaver af lægepraksis
Lind Lægehus.
Vi vil informere mere uddybende, når vi påbegynder samarbejdet med
huslægen.
Vi glæder os og ser frem til en fast læge, som klart vil skabe en
bedre kvalitet for beboerne samt øge trygheden ved at kende
huslægen.
Samarbejdet med huslægen forudsætter en samtale og accept fra
beboeren og familien.
Tilsyn
Kvaliteten af plejen, arbejdsmiljøet i huset, hygiejnen i køkkenet
bliver jævnligt kontrolleret på Lind Plejecenter og de er alle uden
bemærkninger. Det er vi selvfølgelig meget stolte af, da det har
stor betydning for os alle.
Opkvalificering af personalet
I den kommende tid vil I opleve, at personalet er meget på kursus
og at personalet begynder at bruge Tablets. Herning Kommune har
valgt et nyt omsorgs system og et nyt fælles sprog, dette for at
sikre en ensartet kommunikation i sundhedsvæsen.
Fonde
Vi søger kontinuerligt fonde med det formål for øje, at det kan
bidrage til at øge demens venligheden yderligere.
Vi kan netop fortælle, at vi jubler, idet vi har modtaget penge
til yderligere at gøre vores have demensvenlig.
Desuden har ældreministeriet udlagt en pulje til mere livskvalitet
for beboerne, hvor vi har mulighed for at invitere beboerne ud af
huset. Sidste år blev beboerne inviteret på julemiddag og koncert
med Julie Berthelsen på Herning Kongrescenter, det var en stor
oplevelse for alle beboerne. Vi ser frem til at endnu en
julemiddag.
Aktiviteter og frivillige
Vores hus summer af liv og glæde. Både de frivillige og personalet
gør alt, for at beboerne får nogle gode oplevelser.
En stor tak til alle!
Børn i huset
Børnene som løber igennem huset skaber en special stemning og
takket være Belinda, har nogle vores beboere fået en forkælelses
makker. Belinda ligger et stort flot arbejde i at skabe gode
relationer mellem børn og beboere, til glæde for alle parter.
Er der noget i undrer jer over?
Tænker I over, hvorfor vi gør som vi gør?
Tøv ikke kom og få en snak med os, I er altid velkommen!
Det betyder meget for os med et godt samarbejde.
Tak for en dejlig aften.
Centerleder Gundi Halfmann