Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt, hvor vi
sætter dig som beboer i centrum
Sammen med personalet, er du selv med til at bestemme, hvilket
indhold der skal være i din hverdag.
Du og dine kontaktpersoner aftaler, hvor du ønsker at
indtage dine måltider, og hvor meget hjælp til personlig pleje,
du har behov for.
Din rengøring sker i samarbejde med personalet.
Stjernestunder i hverdagen
Vi har fokus på en god og varieret hverdag. Vi
ser en film, synger en sang, læser en avis eller spiller et
spil. Nogle dage bager vi vafler og boller sammen og får så duften
af friskbagt brød i huset.
Vi hygger os med en kop kaffe og hjælper hinanden med de daglige
gøremål.
Derudover har vi mange aktiviteter - se under "Aktiviteter" i
menuen til venstre.
Måltider
Normalt er der faste tidspunkter for de 3 hovedmåltider.
Det skaber en naturlig struktur og hyggeligt samvær med de andre
beboer. Der tages individuelle
hensyn.
Al mad på Toftebo Centret er tilberedt i vores eget køkken og
rundt i enhederne. Du må gerne komme med forslag til menuen. Dine
kontaktpersoner er i tæt dialog med økonomaen omkring din
mad.
Fester og traditioner
På Toftebo Centret holder vi nogle gode fester, som du og
dine pårørende inviteres til.
Vi afholder "familieaftner" forår og efterår.
I efteråret har vi en høstfest og her får vi serveret en festmenu
og musikalsk underholdning.
Vi har følgende traditioner på Toftebo-Centret:
- Vi fejrer kartoflernes dag.
- Sankt Hans.
- Mortens Aften.
- Julegudstjeneste afholdes i caféen.
- Julefrokost i alle boenheder.
Du vil komme til at bo i et hus, hvor du vil opleve, at
lokalsamfundet deltager aktivt i at skabe oplevelser for dig i din
hverdag.
Vi får også besøg af børn fra de lokale institutioner.