De praktiske oplysninger er opstillet i alfabetisk
rækkefølge.
Aflåst skab
Der forefindes i hver lejlighed en værdiboks, som enten
pårørende eller personalet har koden til.
Biksen - åbningstider i kiosken
Vores kiosk Biksen har åbent på følgende
tidspunkter:
- Torsdag kl. 10.30 - 11.00
- Onsdage kl. 10.00 - 12.00, her kører vognen rundt på hver
afdeling
Onsdag formiddag kører Biksens vogn rundt på de enkelte
afdelinger. Her kan du købe toiletartikler, slik, tobak, øl,
sodavand mm. Overskuddet fra salget går til fælles oplevelser for
beboerne på Vesterled plejecenter.
Beboerblad
Kastaniebladet udkommer hver måned og bliver delt ud til
beboerne. Kastaniebladet kan købes for kr. 10,- eller udsendes for
kr. 20,-.
Her kan du bla. se, hvilke aktiviteter der tilbydes, madplan og
andre ting. Du og dine pårørende er også velkomne med indslag i
bladet.
Bus
Plejehjemmet ejer en bus sammen med Daghjemmet på Aktivcentret.
Der skal tegnes medlemsskab hvert år. Ved lån af bussen betales km.
pris.
Fast tilknyttet læge
Vesterled har aftale med:
1. sal: Malene Kjelsmark Gydesen, Lægerne Kousgaards Plads
2. sal: Lasse Spliid, Lægerne Nørregade 10, 2. sal
3. sal: Karen Sahlholt, Lægerne Nørregade 10, 2. sal
om vejledning og rådgivning af personale på centret. Du kan
vælge denne læge som din egen læge.
Fødselsdage
På din fødselsdag hejser vi flaget og din livret tilberedes af
køkkenpersonalet, og serveres til alle
beboerne. Køkkenpersonalet bager birkes til morgenbordet og
serverer lagkage til eftermiddagskaffen.
Husdyr
Husdyr må medbringes, hvis du selv kan passe kæledyret og det er
i lejligheden, hvor du bor.
Læge og medicin
Du kan beholde din egen læge eller vælge den læge, som er
tilknyttet plejehjemmet.
Hvis du er vant til følgeskab af pårørende eller venner til disse
besøg, vil vi meget gerne, at du fortsætter med det. Vesterled
tilbyder frivillige ledsagere, der efter aftale kan følge dig.
Hvis det anbefales og er muligt bliver din medicin dosispakket.
Ellers doseres denne af social- og sundhedsassistenten på din
afdeling.
Til dette er der brug for ugedoseringsæsker, som købes på
apoteket. Betaling af medicin foregår over betalingsservice.
Radio/TV
Medbringer du selv. Husk tilmelding til "Yousee".
Rygepolitik
Herning kommunes rygepolitik er gældende. Al rygning foregår
udendørs eller i din egen bolig.
Spisning
Du kan vælge at spise i fællesskab med de øvrige beboere i vores
spisestue. Har du mere lyst til at spise i egen lejlighed eller
alene, kan du vælge dette. Du har mulighed for at få refunderet
prisen for de måltider, du fravælger. Hvis du ønsker at afbestille
måltider afmelder du disse senest 3 dage før til køkkenpersonalet.
Personalet vil gerne hjælpe dig med dette.
Ønsker du at bestille kaffe med brød til mere end 4 gæster, er
det hensigtsmæssigt, at pårørende tager kage eller lignende med og
nyder dette i din lejlighed. Dagens middag og/eller aftensmad kan
købes til 1-2 gæster og bestilles senest 2 dage forinden. Prisliste
hænger på afdelingen.
Tøjvask
Vask af personligt tøj er en valgfri ydelse. Hvis du vælger
at få vasket tøjet på Vesterled plejecenter, skal tøjet kunne tåle
maskinvask. Tøj ødelagt ved vask i vaskemaskine erstattes ikke
f.eks. uldtøj. Tøjet mærkes med stuenummer. Vesterled plejecenter
er ikke ansvarlig for tøj der bortkommer, som ikke er mærket med
stuenummer.
Indkøb af nyt tøj og fodtøj, forventer vi pårørende eller andre
sørger for. Der kommer en tøjbus 2 - 3 gange om året til Vesterled
plejecenter, hvor der kan købes tøj m.m. Der er opslag derom i god
tid.
Velkomstfolder
Ønsker du en velkomstfolder, kan du sende en besked til plcmv@herning.dk