Under dit ophold

Modtagelse

Ved ankomst til Rehabiliteringscentret, vil du blive vist til din stue. Du vil efterfølgende blive besøgt af en sygeplejerske, som vil tale med dig og dine pårørende omkring din helbredstilstand og sygdomssituation. Der vil under samtalen være fokus på en afdækning af dine aktuelle behov for pleje og behandling, men også dine ønsker for dit fremtidige funktionsniveau.

I forbindelse med indlæggelsessamtalen vil personalet indhente dit samtykke til videregivelse/indhentning af oplysninger fra samarbejdspartnere, fx egen læge, sygehus og andre. Vi anbefaler, at du giver samtykke hertil, da det hjælper os med at støtte dig i at varetage din helbredstilstand.

Under dit ophold på Rehabiliteringscenter Herning samarbejdes der ved behov med din egen læge. Din læge kan komme på tilsyn her på centret, hvis det vurderes, at der er behov herfor. Mange patienter, der udskrives fra sygehuset er ifm. udskrivelsen blevet screenet til et opfølgende hjemmebesøg, hvor egen læge kommer på besøg til en samtale om din indlæggelse og din nuværende tilstand.

Under dit ophold vil der være døgnforplejning, som rummer:

  • Morgenmad
  • Middagsmad: Varm mad.
  • Eftermiddagskaffe
  • Aftensmad: Let anretning samt smørrebrød og franskbrød med ost.
  • Aftenskaffe
  • Diverse mellemmåltider.

Har du behov for kost med modificerede konsistens serveres dette også. Det er Rehabiliteringscentrets ergoterapeuter, der træffer en faglig vurdering af din synkefunktion og den tilhørende kostform. Hvis du har problemer med synkefunktionen og har særlige kostrestriktioner, vil vi opsætte et skilt på din stue, så dine pårørende kan se, at de skal være opmærksomme på, hvad de serverer for dig ifm. besøg. Dine pårørende er velkommen til at kontakte personalet ift. råd og vejledning ang. hvad de kan servere for dig.

Vi har som hovedregel, at man ikke skal tabe sig, når man er indlagt på Rehabiliteringscenter Herning.

Der serveres som hovedregel ikke diabeteskost, da risikoen for underernæring og vægttab i forbindelse med sygdom og indlæggelse vejer tungere end de mulige fordele ved indtag af diabeteskost. Der kan deraf blive behov for øget monitorering af blodsukker og regulering af insulinbehandling.

Har du fødevareallergier, spiser vegansk eller vegetarisk kost, da kontakt personalet.

Har du behov for sondeernæring i en periode sørger vi på Rehab for at bestille den sondeernæring, som lægen har ordineret. Nogle patienter har behov for en ernæringspumpe, som styrer administrationen af sondemad i et bestemt tempo. Denne pumpe kan enten lånes af Rehab eller lejes igennem Simonsen og Weel. Personalet tager sig af det praktiske omkring leje af ernæringspumpe og diverse remedier.

Træningen varetages ikke kun af fysioterapeuterne og ergoterapeuterne. Træningen varetages i mange tilfælde også af plejepersonalet. Træningen vil fokusere på genvinding af praktiske færdigheder, så som evnen til at vaske sig selv, spise selv osv. Træningen vil derfor ofte foregå ifm. personlig pleje, påklædning og i spisesituationer.

Ergoterapeutisk træning:

  • Dysfagiscreening og spise-træning.
  • Afklaring af hjælpemidler.
  • ADL-træning.

Fysioterapeutisk træning:

  • Lungefys.
  • Træning af mobiliteten: Forflytninger, ståfunktion, gangfunktion, balance, styrke, koordination og udholdenhed.

En visitator fra visitationsenheden vil være tovholder for dit ophold. Personalet har et tæt samarbejde med visitator og sender opdateringer omkring dit funktionsniveau og dit for hjælp.

Opholdets længde og udskrivelsestidspunkt besluttes i et tæt samarbejde mellem visitator og personale.

Vi tilstræber, at der inden for den første uge af indlæggelsen afholdes et forventningsmøde med visitator og personale fra Rehabiliteringscentret. Vi anbefaler, at dine pårørende deltager i mødet. Formålet med forventningsmødet er at afdække, hvilket funktionsniveau der skal stiles imod ift. en fremtidig udskrivelse. Der vil blive opstillet mål for opholdet, som personalet efterfølgende vil arbejde sammen med dig om at nå. På et tidspunkt i løbet af dit ophold kan det blive behov for en snak om fremtidig boform: Eget hjem eller anden bolig.

Hver uge afholder de enkelte teams tværfaglig konference med deltagelse af teamets forskellige faggrupper. På konferencen drøftes teamets patienter ift. status og mål for opholdet og det vurderes, om der skal iværksættes nye tiltag ift. at øge patienternes selvstændighed, selvhjulpenhed, funktionsevne og livskvalitet. Det vurderes om der er behov for at inddrage eksterne samarbejdspartnere.

KONTAKTINFO

Rehabiliteringscentret
Brændgårdvej 20B
7400 Herning
Tlf.:  96 28 46 50

Team 1: 96 28 46 60
Team 2: 96 28 46 70
Team 4: 96 28 46 90

Hanne Berg Fog
Centerleder
Mobil 40 25 38 73
Mail: rehhf@herning.dk

Bozica Djulabic
Sygeplejefaglig afdelingsleder
Mobil: 21 54 41 04
Mail: rehbd@herning.dk

Janni Kamp Jeppesen
Terapeutfaglig afdelingsleder
Mobil: 96 28 46 96
Mail: rehjkj@herning.dk

 

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?