Visitationsenheden kan bevilge dig et midlertidigt døgnophold
med henblik på vurdering af dit fremtidige behov for pleje,
praktisk hjælp og boligform.
Opholdet er tidsbegrænset.
Forventningssamtale
Vi vil i forbindelse med dit ophold lave en aftale om en
forventningssamtale med dig.
Formålet med forventningssamtalen er at informere dig om
opholdets karakter og forventede varighed. Derudover vil vi få en
aktuel status over din situation og planlægge det videre
forløb.
Samtalen finder sted på det midlertidige opholdssted, og du er
meget velkommen til at have en pårørende eller en bisidder med til
samtalen.
Ved samtalen deltager en visitator og personale fra
opholdsstedet.
Efter samtalen træffer Visitationsenheden beslutning om, hvordan
du bedst muligt hjælpes videre i eget hjem, eller om der skal
findes en anden løsning.
Omkostninger i forbindelse med opholdet
Du skal selv betale for en del af dit ophold, hvis du er på et
vurderings-, rehabiliterings- eller venteophold.
I 2021 er priserne pr. døgn
Pris for aflastningsophold* kr. 142,00 pr. dag.
*Aflastningsprisen inkluderer
døgnforplejning, rengøringsmidler og -artikler, TV-pakke samt leje
og vask af linned på stuen.
Det er muligt at tilkøbe tøjvask til 8,00 kr. pr. dag.
Hvis du selv medbringer sondemad og har brug for supplement til
sondemad, er prisen for supplerende kost pr. døgn i stedet
hhv.:
- Måltid svarende til middagsmad kr. 53,00
- Mindre måltid inkl. flydende væsker kr. 53,00
- Morgen- og aftensmåltider kr. 75,00
- Flydende væsker - saft, mælk og juice kr. 21,00
Du vil ikke blive opkrævet egenbetaling, hvis du er på et
midlertidigt akutophold.
Tilvalg på opholdsstedet
Du kan finde praktiske oplysninger om dit midlertidige
opholdssted og eventuelle tilvalgsydelser i opholdsstedets folder
eller ved at spørge personalet på opholdsstedet.
Transport og medicinudgifter
Udgiften til transport til og fra det midlertidige ophold og
udgifter til eventuel medicin er for din egen regning.