Målgruppen er borgere med en terminalerklæring, som har behov
for palliativ behandling udenfor eget hjem i en periode. Det kan
være i situationer, hvor pårørende har brug for en pause, eller der
er behov for tilsyn mange gange i døgnet eller hvor der er behov
for at hjemmet tilpasses den aktuelle livssituation.
Et palliationsophold er midlertidigt, idet formålet er, at du
kan vende tilbage til dit eget hjem efter endt ophold.
Personalet tilknyttet lejligheden har særlige kompetencer
indenfor palliativ pleje og omsorg. Indsatserne leveres i
samarbejde med Herning Kommunes Palliationsgruppe.
Det kan være et lokalt alternativ for borgere, hvor et ophold på
et hospice ikke er en løsning. Det kan eksempelvis være på grund af
afstand til pårørende. Det er muligt for pårørende at
overnatte i lejligheden.
Mere info om ophold
Hvordan bliver man visiteret til et palliationsophold?
Kontakt Visitationsenheden i Herning Kommune på 96284460 på
hverdage.
Udenfor normal åbningstid kontaktes Herning Kommunes Akutteam.
Udgifter i forbindelse med opholdet
Et palliationsophold bevilges efter Serviceloven, og Herning
Kommune skal således opkræve betaling fra borgeren for
opholdet.
Betaling sker efter gældende takster. Der er også egenbetaling
for pårørendes ophold efter gældende takster. Hertil kan komme
udgifter til transport til og fra opholdet.