Invitation til forårsrengøring på Sørvad Plejecenter

Foråret er på vej, dagene bliver lysere, og vi nærmer os også påsken. På Sørvad Plejecenter lægger vi vægt på fællesskab og den familiære ånd i huset, og derfor vil vi gerne invitere jer pårørende til en hyggelig formiddag, hvor vi sammen giver huset et forårspust.

Torsdag den 19. marts 2026 kl. 10.00.

Vi mødes i spisestuen, hvor vi lige hilser på hinanden og fordeler opgaverne – og derefter går vi i gang.

Forårsopgaverne vil for jer pårørende primært være i beboernes lejligheder, hvor der kan være mulighed for at tage fat på noget af det, som personalet ikke altid når i hverdagen. Opgaverne tager naturligt udgangspunkt i jeres egen kæres lejlighed.

Der vil være kaffe på kanden undervejs, som man kan tage, når det passer.

Kl. 11.30 serveres der varm leverpostej med rødbeder i spisestuen for beboere, pårørende og personale.

Af hensyn til planlægning af maden vil vi meget gerne have en tilmelding senest mandag den 16. marts kl. 8.00 på mail sopls@herning.dk eller tlf. 29404041


Vi håber, I har lyst til at være med til en formiddag, hvor vi hjælper hinanden og samtidig nyder samværet – helt i den ånd, der kendetegner fællesskabet på Sørvad Plejecenter.

De bedste hilsner

Personalet på Sørvad Plejecenter 🌷

 

KONTAKTINFO

Sørvad Plejecenter
Langgade 16
7550 Sørvad

Tlf.: 96 28 55 50

Lizette Marie Skov 
Centerleder
Tlf.: 96 28 55 50
Mail: sopls@herning.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?