Sørvad Plejecenter ligger i den nordlige del af kommunen i den hyggelig by Sørvad med stor tilknytning til byens borgere.
Sørvad Plejecenter er opført i 1968 og ombygget i 1999/2000. Der er nu 18 plejeboliger og 2 aflastningsboliger.
I tilknytning til plejecentret ligger der 5 ældreboliger.
Vi har et meget tæt samarbejde med lokalsamfundet og ikke mindst vores vennekreds. Vores nære kontakt med pårørende, sætter vi også meget stor pris på.
Vi er stolte og glade for vores plejecenter. Det er et hjem, hvor beboernes trivsel er det vigtigste. Et hjem, hvor pårørende, venner og frivillige kan lide at komme.
Vores dygtige medarbejdere gør en stor indsats for, at den enkelte beboer får en hverdag fuld af indhold. Vi har medarbejdere, som ønsker at lære og udvikle sig.
Vi betragter os som et åbent plejecenter. Der er gæstfrihed og godt humør. Alle er hjertelig velkomne.
Dagligdagen
Hvordan skal din hverdag være
Din bolig er dit hjem. Du bestemmer selv, hvordan din hverdag skal forme sig.
Sammen med personalet, kan du planlægge, hvor du ønsker at spise dine måltider, hvilke aktiviteter, du ønsker at deltage i. Og hvor meget hjælp til personlig pleje, du måtte have behov for.
Som udgangspunkt er der faste tidspunkter for de 3 hovedmåltider. Det er for at skabe en naturlig struktur og hyggeligt samvær med dine medbeboere.
Men du bestemmer selv, hvilke individuelle hensyn der skal tages. Udgangspunktet er dine ønsker og dit ernæringsbehov. Personalet er i tæt kontakt med køkkenet, hvis du har brug for en særlig kost.
Vi tænker rehabilitering ind i hverdagen. Derfor vil du blive inddraget i forskellige funktioner som rengøring og vask af tøj og andre daglige sysler, i det omfang du kan.
Hverdagens aktiviteter
I Sørvad gør vi meget ud af, at gøre hverdagen spændende.
Et liv fuld af oplevelser, skal man forsat have selvom man kommer på plejecenter. Vi hygger med sang, musikalske oplevelser, curler i håret, Wellness hygge og masser af gåture i området. Kaffehygge med småkager, som beboerne selv er med til at bage.
Sørvad Plejecenter ligger midt i byen omgivet af naturen. Vi har skoven, fiskesøen, stiarealer ned til engen samt vores sansehave som blomstrer året rundt og om sommeren bor der høns i haven med kyllinger.
Vi har aktiviteter hver formiddag med personalet. Om eftermiddagen kommer der frivillige i huset og laver aktiviteter med beboerne så som Naturvennerne - Onsdagspigerne - Torsdagshygge med musik og meget mere.
Der arrangeres cykelture på vores specielle elcykel. Det kan noget særligt, at komme ud i naturen og få luft i håret og mærke alle sanserne. Alle kan komme på cykeltur i Sørvad.