Information om ugentlige aktiviteter på Toftebo Plejecenter

Gudstjeneste

Hver torsdag formiddag er der gudstjeneste i caféen, med en af sognets præster.

Alle der har lyst til at være med samles til kaffe, sang og gudstjeneste fra kl. 10.00

Pårørende er velkomne til at deltage.

Tirsdagscafe

Hver tirsdag eftermiddag er der tirsdagscafé fra kl. 14.00 i cafeen. Programmet varierer lidt – ofte er der musik og fællessang, men det kan også være Banko eller en film der er på programmet.

Pårørende er velkomne til at deltage.

Besøg af skolebørn

Hver onsdag formiddag kommer skolebørnene forbi. De beboere der har lyst til at være med, er knyttet sammen med nogle børn. Det giver gode stunder for både børn og ældre

Busture

Hver 3. uge arrangeres der busture mandag og onsdag. Der er plads til 7 beboere på hver tur, og turen går oftest ud i det blå. Foreningen ”Bussens venner” driver disse ture, samt sikrer at der er frivillige som chauffør og ledsager på turene.

Sangeftermiddage

En mandag hver måned møder en gruppe frivillige op, og sørger for klaverspil og fællessang i dagligstuen.

Aktivitetsmedarbejder – Helle

Vores aktivitetsmedarbejder sikrer i samråd med personalet, at alle beboere bliver tilbudt de aktiviteter, som passer til dem.

I afdelingerne foregår der desuden mange gode ting, som oftest opstår spontant. Det kan være sang, film, gymnastik, banko, højtlæsning, eller noget helt andet!

Cykler

Vi har 2 elcykler, som alle har mulighed for at låne. Spørg en af lederne, hvis I kunne tænke jer at cykle en tur. De fleste beboere vil kunne hjælpes på en af cyklerne, og hvem kan ikke nyde at komme ud og få vind i håret 😊                                                        

Arrangementer

Nogle gange om året samler vi beboerne i caféen til en festlig frokost med musik og god mad, og god tid til at beboere og personale hygger sig sammen.

Næste gang er 22. april.

Den 23. juni fejrer vi Sankt Hans – vi får besøg af en pølsevogn, og håber på en god solskinsformiddag, hvor alle kan få mulighed for at komme forbi pølsevognen til en hot dog – det hører I nærmere om. Pårørende er en velkomne.

Pølsevognen er sponseret af Vennekredsen ”Toftebos venner”

KONTAKTINFO

Toftebo-Centret
Hammerum Hovedgade 14
Hammerum
7400 Herning

Tlf.: 96 28 58 00

Lene Ravnholt Nielsen
Centerleder 
Mobil: 22 53 04 29
Mail: tof4r@herning.dk

Mimi Fisker Rønhoff 
Afdelingsleder blok A
Mobil: 20 70 60 72
Mail: tof5m@herning.dk

Chalotte Kyed Stensgaard 
Afdelingsleder blok C
Mobil.: 20 90 49 02
Mail: tofck@herning.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?