Toftebo Plejecenter ligger på Hovedgaden i Hammerum, 5 km øst for Herning by og med gåafstand til indkøbsmuligheder. Lige overfor er der et busstop, og banegården ligger i gå afstand.
På Toftebo Plejecenter har vi 65 lejligheder fordelt på 2 afdelinger.
Afdeling A har 38 plejeboliger, hvoraf 6 er midlertidige pladser.
Afdeling C er 17 demensboliger fordelt på 2 bo enheder. Den ene af lejlighederne er midlertidig plads.
På afdeling C er der tilknyttet 10 ældreboliger.
På Toftebo Plejecenter arbejder vi på, at møde borgeren med værdighed, engagement og faglighed. Toftebo skal være et rart sted at komme til og bo i.
Toftebo Centret er et pleje- og aktivitetscenter.
Dagligdagen
Sammen med personalet, er du selv med til at bestemme, hvilket indhold der skal være i din hverdag.
Du og dine kontaktpersoner aftaler, hvor du ønsker at indtage dine måltider, og hvor meget hjælp til personlig pleje, du har behov for.
Rengøringen af din lejlighed, sker i samarbejde med personalet.
Stjernestunder i hverdagen
Vi har fokus på at alle har en god og meningsfuld hverdag. Vi ser en film, synger, læser avisen eller spiller et spil.
Vi hygger os med en kop kaffe, og hjælper hinanden med daglige gøremål.
Se endvidere afsnit om aktiviteter i løbet af ugen.
Måltider
Normalt er der faste tidspunkter for de 3 hovedmåltider. Det skaber en naturlig struktur og hyggeligt samvær med de andre beboer. Der tages individuelle hensyn.
Al mad på Toftebo Centret er tilberedt i vores eget køkken. Du må gerne komme med forslag til menuen. Dine kontaktpersoner er i tæt dialog med økonomaen omkring din mad.
Fester og traditioner
Nogle gange i løbet af året samles vi til en god frokost med musik. Derudover benytter vi enhver lejlighed til at fejre begivenheder i afdelingerne.
Dine pårørende inviteres til julehygge i afdelingerne, og nogle gange om året til infoaftner.
Du er altid velkommen til at invitere gæster i din lejlighed. I et begrænset omfang, er det muligt at bestille mad i køkkenet til gæster. Kaffe og the kan altid købes i dagligstuen.
Skal du have mange gæster, er det muligt at låne et lokale i aktivitetscenteret