Dagligdagen

Et helt specielt sted at bo

Du bor i dit eget hjem og kan leve det liv, du ønsker og magter.

Vi skaber plads til forskellighed ved at tage hensyn til dine værdier, behov, vaner og individuelle ønsker.
Sammen med dig, vil vi skabe rammerne, så du har frihed til at vælge og mulighed for at bestemme over dig selv, så vidt det er muligt.

Når du vælger at bo på Fuglsangsø Centret, vælger du et sted, hvor vi tilstræber, at alle bliver set, hørt og mødt med faglig dygtighed og menneskelig forståelse.

Der vil blive afholdt indflytningssamtale. Her kan du fortælle om dine ønsker og behov, for at du får en god og for dig indholdsrig hverdag. Vi taler også om, hvilke opgaver du selv, eller dine pårørende varetager. Du er selv med til at planlægge alle dagens aktiviteter, så de passer til dine ønsker og behov

På Fuglsangsø Centret, kommer du til at bo på et helt unikt center med skøn udsigt til en sø. Her kan du få dine sanser udfordret og stimuleret i samspil, med de behov du har. Både når du er i aktivitet og bevægelse, og når du giver dig plads til fordybelse, ro og stilhed.

Vi arbejder med Marte Meo. Det er en metode, hvor samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer optages på video. Metoden er med til at give indblik og forståelse for beboerens adfærd og hvad denne har brug for i bestemte situationer. Metoden kræver skriftlig samtykke fra beboeren eller pårørende.

Årets gang i huset

Vi følger årets gang med traditioner, som hører årstiderne til.
Der ud over har vi to fester for beboer og pårørende  - sommer og efterår.

Vi har vores egen bus, som vi tager på tur i og får nogle dejlige oplevelser.

Velfærdsteknologi

På Fuglsangsø Centret har vi  flere velfærdsteknologiske løsninger. Det er til gavn og glæde for både beboer og personale. For os er det vigtigt, at det giver mening for den enkelte, dagligt at anvende disse.

Luk alle
Åben alle

LED-belysning

På 1. sal har vi LED-belysning (døgnrytmelys), som er et lys, der understøtter beboer og personalets behov for korrekt doseret lys og den naturlige døgnrytme.

I hver enkelt lejlighed kan LED-lyset indstilles, så det passer til den enkelte beboers behov.

Info-skærme

På alle enheder i fællesrummet er der info skærme til beboerne og pårørende.
Til personalet er skærmene opsat på vagtstuerne.

Beboernes info skærme bruges til at informere om nyheder, arrangementer og lignende. Der kan også vises billeder fra beboernes hverdage og fester.

Robotten "Roberta"

Roberta er en ekstra praktisk hjælpende hånd i hverdagen.

Den kører daglig faste ruter til enhederne for at hente affald.
Det er også Roberta's job, at bringe varer fra depot og lignende ud på enhederne.
Det frigiver tid så personalet kan fokusere på hjælp til beboerne.

Carendo bade-/bækkenstol og intelligente toiletter

Stolen kan hæves, så den passer i højden til den enkelte beboer. Det giver mulighed for at vask og hygiejne kan gennemføres i en arbejdsgang. Derved opnås at beboeren føler det mere værdig. Samtidig giver det mere hensigtsmæssige arbejdsstillinger for personalet.

Vi har dem i flere udgaver. Fælles for alle er, at de har skylle- og tørre funktion. De kan indstilles til den enkelte beboer.

Gyngestol og Justo Cat

Gyngestolen er for alle, der har brug for ro og hvile for at få samlet tankerne igen.
Stolen er med afstressende musik og vippefunktion.

Justo Cat er ligeså stor og tung og opfører på mange måder, som en levende kat. 
Det har vist sig, at Justo Cat er godt i samspillet mellem beboer og personale. Den giver i særdeleshed mennesker med en svær grad af demens øget livskvalitet.

Kontaktinfo

Fuglsangsø Centret
Fuglsang Toft 4
7400 Herning

Tlf.: 96 28 84 00

Astrid Hindhede
Centerleder
Tlf.: 96 28 84 61
Mail: fugas@herning.dk

Katja S. F. Pedersen
Afdelingsleder A.1 og A.2
Tlf.: 96 28 84 52
Mail: fugkf@herning.dk

Lise Thim Juul Jensen
Afdelingsleder B.1 og B.2
Tlf.: 96 28 84 11
Mail: fugli@herning.dk

Paula S. Pinnerup
Afdelingsleder B.3 og A.3
Tlf.: 96 28 84 79
Mail: fugpi@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.