Aktiviteter og frivillige
Der foregår mange ting på Søglimt, så der er noget for enhver smag. Vi gør meget ud af de forskellige mærkedage, som vi markerer med fest, hygge eller mad. Alt efter hvad anledningen er.
Bruger- /pårørenderåd
Findes ikke i øjeblikket på Søglimt
Pårørende er altid velkommen til for eksempel at deltage i vores fælles arrangementer, hverdagsaktiviteter samt spisning.
Vi er meget åbne overfor indkomne forslag til aktiviteter. Pårørende er meget velkommen til at hjælpe os ved samvær eller aktiviteter.
Søglimt bussen
Bussen er indkøbt i 2017 for fondsmidler, medlemskontingenter, gaver fra private borgere i Sunds, Ilskov og Simmelkær, samt reklamer på bussen fra lokale erhvervsdrivende.
Søglimt bussen ejes af Plejecenter Søglimt og driften afholdes af "Bestyrelsen for Søglimt bussen", som financierer de løbende omkostninger via medlemmernes årlige kontingent, indtægter fra reklamer samt indbetalinger for kørsel med bussen.
Bussen har plads til 8 passagerer samt chaufføren. Den er udstyret med automatisk lift og foruden passagersæderne er der lovpligtige bespændings muligheder til 3 - 4 kørestole.
Bussen kan benyttes af beboere på Søglimt samt bruger af daghjemmet på Aktivcenter Søglimt.
For at benytte bussen, kræves det et årligt personligt medlemskab.
Årligt kontingent er 100 kr.
For medlemskab kontaktes:
Aktivcentret Søglimt på tlf. 96 28 55 11 i åbningstiden eller Erik Nørgaard på telefon 21 28 61 69.
Bestilling af bussen sker ved henvendelse til:
Holger Skovbjerg på telefon 97 14 30 69 eller 20 86 30 69.
Startgebyr er 50 kr. Derefter 1 kr. pr. kørt kilometer.
Bestyrelsen for Søglimt bussen stiller i det omfang, det er muligt, en chauffør til rådighed.
Der er mulighed for at blive godkendt som chauffør, også som pårørende. Du skal så gennemgå en vejledning i brug af bussen og af sikkerheds foranstaltninger i forhold til kørsel med kørestole.
Der kræves kun almindelig kørekort, for at køre bussen.
Henvend dig til Holger Skovbjerg på telefon 97 14 30 69 eller 20 86 30 69.
Betaling af chauffør er 25 kr. for hver påbegyndt time (fra 2. time) eller fuld forplejning.
Vi følger årets gang med forskellige arrangementer
- Forårsfest.
- Kartoflens dag med fælles spisning.
- Motionsdag sammen med Aktivcentret.
- Høstfest med fælles spisning.
- Mortensaften med fælles spisning i caféen.
- Julefrokost med fælles spisning.
Faste aktiviteter mandag - fredag og søndag
Mandag
Kommer et skubbehold af frivillige og går tur med de beboere, som har lyst til at komme med.
Tirsdag
1. og 3. tirsdag i måneden er der gudstjeneste i caféen på Søglimt kl. 14:30.
Der er fælles kaffe bagefter.
2. og 4. tirsdag er der bankospil i caféen og hygge med kaffe og kage.
Onsdag
Om eftermiddagen kommer der frivillige og cykler ture med 1 - 2 beboer på vores rickshaw.
Torsdag
Om formiddagen kommer vores besøgshund og den ejer på besøg i Solstuen.
Der kommer også frivillige og cykler med 1 - 2 beboere på vores rickshaw
Fredag
Formiddagstur ud i det blå.
Her tager vi vores bus og kører ud og ser os omkring. Det kan være til steder, hvor beboerne tidligere har boet eller har anden relation til.
Søndag
Hver søndag kommer der frivillige, som følger de beboere der ønsker at komme til gudstjeneste i Sunds Kirke.
Kontaktinfo
Plejecenter Søglimt
Nørrevang 30
7451 Sunds
Tlf.: 96 28 55 00
Gerd Bang Madsen
Centerleder
Tlf.: 96 28 55 01
Mail: sogbm@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.