Butik
Du har mulighed for at bestille varer hos Brugsen i Sørvad.
Mad til pårørende og gæster
Mad, kaffe og te kan bestilles i køkkenet.
Fast tilknyttet læge
Sørvad har aftale med Henrik Nyholm, Lægerne i Vildbjerg om vejledning og rådgivning af personale på centret.
Du kan vælge denne læge som din egen læge.
Frisør og Fodpleje
Der er et frisørlokale i huset, hvor frisøren kommer en gang om måneden. Du bestiller tid via din kontaktperson.
Hvis du ønsker en frisør ude i byen, skal du selv sørge for transport frem og tilbage.
Fodterapeuten kommer efter aftale.
Indflytnings- og forventningssamtale
Der afholdes en samtale i forbindelse med indflytningen, eller kort tid efter indflytningen, hvor der laves en skriftlig aftale om alle de praktiske gøremål, der er i forbindelse med indflytningen.
Ledsagelse
Personalet er desværre ikke i stand til at være ledsager ved besøg hos læge ol. Pårørende bedes hjælpe med dette.
Radio og TV
Der er tilgang til antenne til DR's kanaler. Ønskes andre kanaler, skal du selv tilkøbe dem hos andre udbyder.
Rengøringsartikler
Der skal bruges miljø og allergivenlige produkter til at rengøre din lejlighed.
Tobaksrygning og åben ild
Du må ryge i egen lejlighed, hvis du holder din dør lukket. Når personaler skal ind og hjælpe dig skal cigaretterne være slukket og der skal luftes ud. Det kan blive nødvendigt at installere en luftrenser i lejligheden af hensyn til arbejdsmiljøet.
Tøjindkøb og tøjvask
Du og din familie står selv for tøjindkøb og I skal selv sætte numre eller navn idet.
Tøjvask er en valgfri ydelse. Du kan vælge at din familie eventuel kan tage dit tøj med hjem til vask. I køber selv mærkerne efter vejledning fra personalet.
Økonomi
Personalet administrerer ikke beboernes penge.
Læs mere
Gå til generel info om plejeboliger og -centre.